28 september 2011

Sværdets Søstre

Kimi er pigen med den
 blå kimono,
og Hana er pigen med den
grønne kimono
Titel: Sværdets Søstre 1
Forfatter: Maya Snow
Handling: Søstrene Kimi og Hana flygter fra deres hjem, efter deres onkel har dræbt deres far og to ældre brødre. Deres far var jito, da han levede. En jito er en slags repræsentant for kejseren for Japan, i DK var repræsentanterne adelsmænd.
Søstrene ved at deres mor og yngre bror også er undsluppet, men de ved ikke, hvor de kan finde dem.
Efter et stykke tids søgen kommer de to piger, nu forklædt som drenge for ikke at blive opdaget, til mester Gokus samuraidojo. Først prøver de at komme ind som elever, men da der ikke er plads, får de arbejde som tjenere, med mulighed for at deltage i undervisningen.
Rating: ***** (5 stjerner)
Fordi: Alle har et eller andet sted de gerne vil besøge, mit er Japan, og efter at have læst Sværdets Søstre ønsker jeg det endnu mere!
De to søstre er ret cool, især Hana. Hun ønsker ikke at dræbe, men egentlig bare at støtte hendes familie. Mens Kimi bliver tændt efter bare det mindste og skal hævne sig på alt og alle. Vold fører ikke til alt!
Bogen er oversat fra engelsk til dansk, og har sikkert mistet nogle af de engelske talemåder. Det er selvfølgelig ærgeligt, men sproget er stadig levende og fint at forstå.
Da jeg læste den, kunne jeg næsten ikke lægge den fra mig. Den fængede 100%. Jeg vil dog sige, det hjælper på forståelsen, hvis man i forvejen kender lidt til Japans skikke og kultur.

- Bloggeren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar