05 oktober 2011

Cirklen

Titel: Cirklen 1: Cirklen (Triologi)
Forfatter: Mats Strandberg og Sara B. Elfgren
Handling: Hele bogen starter med en, der bliver myrdet, Elias. Elias bor i Engelsfors, Sverige. I byen bor der også seks piger, en nat hvor månen er rød, mødes alle pigerne i en øde park. Pigerne kender kun hinanden af navn, men de kommer til at skulle arbejde meget sammen. De seks piger, Vanessa, Minoo, Ida, Linnea, Rebecka og Anna-Karin, lærer ret hurtigt en ting, cirklen er alt, svaret og hjælpen.
Rating: ***** (5 stjerner)
Fordi: WOW, dette er en af de mest spændende bøger, jeg har læst, jeg var fanget af den alle 524 sider. Hele vejen igennem leger forfattererne med læserens følelser, fordi følelserne er ofte nogle man selv kender, fx følelsen af ikke at være noget særligt, overset. Mats og Sara leger ikke kun med følelserne, de leger også med, hvad man tror om andre. Man får først til allersidst alle svarene, nogle får man undervejs, men det meste besvares til sidst.
Bagsiden står der, som på alle andre bøger, lidt om handlingen, men jeg syntes det er lidt misvisende lad mig citere:

"Stol ikke på nogen andre.
Ikke på jeres forældre eller jeres søskende.
Ikke på venner. Ikke engang på jeres største kærlighed.
Og husk: Cirklen er svaret.

Engelsfors. Smuk navn, dødssygt sted. Omgivet af dybe skove, hvor mennesker farer vild og forsvinder. En nat hvor månen på mystisk vis farves rød, føres seks unge kvinder til en øde, nedlagt park. De har intet tilfælles. De ved ikke, hvordan de er kommet dertil, eller hvorfor de er der. Men uden hinanden vil de ikke overleve."


Det hele passer, men måden det er skrevet giver en forkert stemning. Starten virker lidt som en eller anden kult, men det er det ikke. Og de seks unde kvinder er seks piger fra 1.g. Det giver helt klart en mystisk stemning, og det skal man også give den, når det er en heksethriller. Så der er den meget god, men det giver et forkert billede og en forkert stemning, så hav det i baghovedet hvis I læser den.

- Bloggeren

01 oktober 2011

Evermore

Titel: De udødelige 1: Evermore
Forfatter: Alyson Nöel
Handling: Ever er den eneste overlevende af hendes familie, efter hele familien var ude for et trafikuheld, pga. en skræmt hjort.
Kort efter ulykken, på hospitalet, ser Ever mærkelige ting, så som farver rundt om alle personer hun ser og hendes afdøde lillesøster. Også efter hun er flyttet hjem til sin tante, kan hun se disse ting, hun kan også læse tanker, og ved en enkelt berøring kan hun også se hele personens livshistorie. Men alt det gør hende bange, hun ønsker det ikke. På skolen er hun en freak, taber og outsider, og der går ikke en dag, uden hun bliver mindet om det, derfor vil hun ikke have at der er mere der skiller hende ud fra mængden.
Rating: ***** (3 stjerner)
Fordi: Evermore minder en del om Twilight og Vampire Diaries, med ham den pæne, mystiske fyr og den kønne pige der forelsker sig i ham ved første øjekast. Jeg er fan af Twilight, fantastisk serie!
Der er en del ting der går igen i denne bog, desværre, så det er lidt som at læse den samme historie igen :( Det ville være federe, hvis Alyson Nöel kunne finde på sin egen historie i stedet for at lade den ligne andres.
Forsiden er super flot, med et pige ansigt i mørke toner, og så to røde tulipaner. Den er meget trist men også meget smuk. Da jeg viste den til en keg kender sagde hun: "Den ligner Twilight-forsiderne, med det mørke og det røde." Og man må sige, der er en del lighed. Men når alt det er sagt, så er det nu en sød historie. Den er jo meget sød, men jeg tror ikke jeg skal læse resten af serien.

- Bloggeren