28 november 2011

Læsteliste (opdateret igen)

Jeg kiggede for nogle dage siden på min huskeliste, nu navngivet læseliste, fra d. 18. marts 2011, og den trænger virkelig til en opdatering, så her kommer den:


Vampyrens mærke
Døde piger lyver ikke
Farligt blod
Hex Hall
Blodsøstre
Shadow Falls
For foden af trappen
Proforma
Hunger Games-serien

Jeg syntes også i skal læse dem, for de ser SUPER gode ud.

- Bloggeren

27 november 2011

Decemberbogen: Arthur - Kongen I Stenen

1. SØNDAG I ADVENT




Titel: Arthur - Kongen I Stenen
Forfatter: Kevin Crossley-Holland
Handling: 13-årige Arthur lever med sin familie på godset Caldicot i grænselandet mellem Wales og England. En dag får Arthur en sten af en af hans vejleder, Merlin. Merlin siger den er magisk, og at Arthur skal passe godt på den, det vil fx sige at han ikke må fortælle om den til nogen, overhovedet.
Arthur største drøm er at blive ridder, men hans far vil ikke lade ham komme ud som væbner, og kæmpe for landet og kongen kong Richard Løvehjerte.
I stenen er virkligheden en anden, der bygges på mange af legenderne om Kong Arthur
Rating: ***** (5 stjerner)
Fordi: En fantastisk cross over-bog, historierne om kong Richard og Arthur kommer til live på den smukkeste vis, man bliver helt betaget af den fantastiske fortælling om drengen Arthurs liv, men også stenens Arthur, for nogle af legenderne kender man, og nogle er helt nye for en. En fantastisk detalje er; det walisiske perspektiv man får med bedstemoren(Nain) og moren(Helen) på Caldicot, der begge kommer fra Wales.
Gennem hele bogen vender man hele tiden 180°, fordi det man troede der var rigtig, slet ikke passede. Men det nye passer alligevel på bedste vis.
Kort sagt; en utrolig vellykket bog.

- Bloggeren

08 november 2011

Min Irske Rose


Titel: Min Irske Rose
Forfatter: Mary Jane Auch
Handling: Man møder den irske pige, Margaret Rose Nolan, på et skib fra Irland til New York City. Hun og hendes familie vil til Amerika for at tjene penge. De når dog ikke længere end til Ellis Island før, der kommer en hindring. Den yngste, Joseph, har ægyptisk øjensyge, og må derfor ikke komme ind i landet. Margaret Roses far vælger at tage tilbage til Irland med Joseph og lader Margaret Rose, hendes to søstre og hendes mor tilbage i USA. Faren har en bror som de skal bo hos, Patrick Nolan. Onkel Patrick tager godt imod de fire kvinder, på trods af overraskelsen, da de ikke fik den besked som Margaret Roses havde sendt, men resten af hans familie er ikke lige så gæstfrie. Margaret Rose - der har taget navneforandring til Rose - indser at de ikke kan lave andet end at vente til hendes far kommer tilbage med Joseph.
Rating: ***** (4 stjerner)
Fordi: Den var rigtig god, jeg har haft en periode med nybyggertiden, hvor jeg læste en masse bøger om nybyggere. Under den periode faldt jeg over denne bog. Den var god, og jeg skrev den ned, så jeg kunne læse den igen. Den er rigtig godt skrevet, og jeg er ret vild med Roses søster Maureen, hun er ret godt fundet på ligesom de andre karakterer. Jeg syntes bare at Maureen er den bedste. Mary Jane Auch skriver altid sørgelige bøger, hvor hovedpersonen har det dårligt. Men det er dog ikke slemmere end at man kan holde det ud.

- Bloggeren

07 november 2011

Sølvhesten

Titel: Sølvhesten - Historien Om Katriona Teresadatter
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Handling: Katriona - eller Kat som hun bliver kaldt - lever på Ranukelkroen i Tre Dale. Hendes mor, Tess, ejer kroen og sammen med Kats stedfar Cornelius styrer hun kroen. Da kroen ikke er særlig stor, må alle hjælpe til. Efter Kats storebrødre er flyttet, må Kat hjælpe til i stalden, selvom det egentligt ikke er et job for kvinder/piger.
En dag kommer der en rytter til kroen, det er en kvinde, hvilket er maget usædvanligt, det er ofte mænd der rejser rundt, da mænd ikke må eje noget. Det mest usædvanlige er hendes hest, den er sølvfarvet og har gule rovdyrøjne. Kat er rigtig interesseret i hesten, og til sidst vælger hun at ride på den, selvom godt ved at hun ikke må. Da Kat vender tilbage til Ranukelkroen, står rytteren og Cornelius og venter på hende. Da Cornelius vil straffe Kat for hendes ulydighed, kommer sølvhesten hende til undsætning, den skubber ham væk.
Da rytteren senere tager afsted, giver hun Kat en sølvmønt med en hest på. Hesten ligner rytterens hest. Mønten og rytteren giver Kat en masse at tænke på.
Rating: ***** (4 stjerner)
Fordi: Selvom den nok er henvendt til et lidt yngre publikum end jeg, er den alligevel en af mine yndlingsbøger. Jeg kan ikke stå for en kvinde/pige, der tør kæmpe sine kampe, og ved hvad hun vil. Det er nok heller ikke uden grund at Lene Kaaberbøl er en af Danmarks største forfattere, hun er jo rigtig dygtig. Ikke at det kommer som nogen overraskelse, da jeg har læst flere af hendes bøger, bl.a. Skammerens Børn og Skyggeporten.
Sølvhesten fortæller også om svigt og de følelser en pige på Kats alder går rundt med. Man kan nemt forstå hende, og også nemt blive irriteret på hende, men man kan ikke andet end elske hende og bøgerne.

- Bloggeren

04 november 2011

Troldomsskolen og andre historier

Titel: Trolddomskolen og andre historier
Forfatter: Micheal Ende
Handling: Troldomsskolen og Andre Historier er en samling af mange små historier, den indeholder selvfølgelig Trolddomskolen men også Ophelias Skyggeteater, Drømmespiseren og mange flere. En af de mest fantastiske titler er nok Teddybjørnen Spurgte Hvorfor Er Jeg Til.
Rating: ***** (5 stjerner)
Fordi: Micheal Endes bøger henvender sig både til børn og voksne, med de samfundsbevidste tekster der både kan forstås af store og små. Især de voksne får noget at tænke over når historierne læses, og kan med fordel deles med børnene.
Sprogniveauet er rimeligt højt, men ikke højere end at man en gang i mellem skal slå op i en ordbog.
Selve historierne er bare så hyggelige, at man ikke kan lade være med smile hele tiden. Selvom historierne er ret forudsigelige, er det super hyggeligt at putte sig under dynen med Teddybjørnen Washable, Skildpadden Tequila Trampetro og alle de andre.

- Bloggeren

03 november 2011

Decemberbogen

Hej alle,

Så er vi ved at nærme os julen/december med hastige skridt, og dertil hører der en jule-special-ting til her på "Bloggen, og derfor vil jeg i år præsentere jer for Decemberbogen. Det vil sige at op gennem december vil der løbende komme anmeldelser, der vil fast blive udgivet en anmeldelse på adventssøndagene, men ellers vil de komme hist og her.
God jul

- Bloggeren