19 august 2012

Den anden søster

Titel: Den anden søster (Kongens frille)
Originaltitel: The other Boleyn girl
Forfatter: Phillipa Gregory
Forlag: Cicero

Handling: Vi møder Mary Carey, tidligere Boleyn, da hendes slægtning bliver henrettet. Hun er 13 år og har været gift i et år, tvunget eller beordret, hvilket vel egentlig er det samme, af sin familie. Mary bor med sin bror, George, og søster, Anne, ved den engelske konges hof.
En dag begynder kongen at interessere sig for Mary, han ønsker hende i sit nærhed. Hendes familie, især dets overhoved Onkel Howard, beordrer hende til atfølge kongens ønsker, de mener, at det er en gave, at kongen er blevet opmærksom på Mary.
Dette er er Marys historie om at være kongens elskerinde, og de midler familien bruger til at beholde kongens gunst.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Den her historie er faktisk ret grim. Kappestriden, der hele tiden kører mellem de to søstre. Den evige "lyst" til at tilfredsstille kongen, uanset midlerne, for ikke at mærke hans vrede. Dette er ikke rar eller behagelig læsning. Dette er helt sikkert bagsiden af det glamourøse liv ved hoffet. Og alligevel var jeg fægslet stort set hele vejen igennem, måske fordi Gregory har evnen til at gøre historie spændende, interessant  og sexet, ikke så tungt som det kan blive. Desværre var der også en del, der var trukket lige det længste, og mine tanker begyndte at farer.
Der er faktisk lavet en film med Natalie Portman, Scarlett Johansson og Eric Bana i hovedrollerne. Det er godt nok nogle år siden jeg så den, men jeg mener at rigtig meget af bogen var skåret fra. Med noget af handlingen gør det ikke noget, der kunne snildt fjernes 100 sider fra bogen, uden det vil kunne mærkes.
Med selve karakterene er der mod forventning, ingen jeg kan lide, måske lidt George, men det bunder mest i medlidenhed. De opfører sig alle super forkælet, og det gør det meget svært at have sympati med dem. For mig er det vigtig, at jeg kan have sympati eller i hvert fald en eller anden god følelse for hovedpersonen, hvis jeg hele tiden irriteres af dennes tankegang, er det umugligt for mig at læse bogen færdig. Heldigvis er det ikke helt sådan i "Den anden søster", jeg kan faktisk godt lide Mary en smule, og har helt klart sympati for hende.
Men resten af bogen; fjern 100 sider og den bliver nemmere at læse - og transportere ;-)

- Bloggeren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar