31 oktober 2012

I går var i dag i morgen

Titel: I går var i dag i morgen
Originaltitel: The future of us
Forfatter: Jay Asher og Carolyn Mackler
Forlag: Politikens Forlag

Handling:
Emma er en high school-elev i 1996, får den her lækre computer af sin far, den har endda farveskærm! Hendes bedsteven, Josh, har fået en disc med 100 timers netadgang af det telefonfirma, hans familie abonnere hos, og han tilbyder Emma at hun må bruge den, for hans familie har ikke en computer.
Da Emma begynder at bruge discen, får hun sig noget af en overraskelse; hun kommer ind på en side, der endnu ikke er skabt. Hun kommer ind på Facebook. På en profil, der tilhører hendes 15 år ældre jeg. Og sammen med Josh udforsker hun fremtiden via denne.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Det er ret hyggeligt, at læse en bog, der foregår i det år, man er født. Jeg kan jo ikke huske, hvordan det var den gang, så en bog, der handler om det; dejligt :D
Jay Asher kender man jo fra 'døde piger lyver ikke', og denne bog er endnu en af de fantastiske bøger han skriver.
Den starter egentlig meget hyggeligt; en almindelig teenagers almindelige hverdag. Men pludselig begynder den at bevæge sig over i en mere uhyggelig stemning, især når man læser den om natten i bælgmørke. Emmas opførsel bliver vildere og vildre, Facebook bliver en besættelse for hende, ikke som det er for os, og så måske alligevel lidt...
Jeg synes egentlig ikke, at der manglede noget, men på den anden side er det ikke en bog, der efterlod mig med en wauw-følelse. Jeg sad egentlig tilbage med en følelse af ligegyldighed eller lettelse. Lettelse fordi jeg var færdig, ikke fordi den var dårlig, men fordi den var uhyggelig. Det var også kun uhyggen, der kom frem, jeg synes det var svært at føle med Emma. Og jeg synes personligt, at det er svært at læse en bog, hvor man ikke kan føle med hovedpersonen. Så for mig var det lidt kedeligt og ærgerligt, jeg havde sådan glædet mig til at læse mere af Jay Asher.

- Bloggeren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar