17 april 2013

Love Hina

Spoiler Alert! Hvis du følger linket her så kan du læse anmeldelsen til de første 3 hæfter (omnibus 1). Der er godt nok ikke fancy farvede stjerner på sitet, men de tre bøger har fået samme karakter som de næste 3.

Titel: Love Hina 4-6 (omnibus 2)
Forfatter: Ken Akamatsu
Forlag: Kodansha Comics

Handling: Hverken Naru eller Keitaro blev optaget på Todai, så nu skal de finde ud af, hvad de så skal gøre. De er nemlig lige kommet tilbage fra deres sommerferie, og der skal til at tages et valg om hvad de nu skal gøre. Naru vælger straks, da hun jo ikke har været ronin før, at hun vil forsøge at tage optagelsesprøve til Todai igen. Men Keitaro er usikker, han har jo allerede forsøgt sig mange flere gange end mange andre, og den pige han, som 4-årig, lovede at komme ind på Todai - han ved ikke en gang hvem hun er. Samtidig begynder Narus og Keitaros venskab at udvikle sig.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Aaaawh, mangaer, det er så hyggeligt. Det der med at kigge på alle de fine tegninger og læse en hyggelig historie, det er da bare dejligt :) Altså, manga, det er jo meningen at den skal være kort og underholdende, altså underholdende på den japanske lidt finurlige måde. Og hvis jeg ikke lige havde valgt at købe omnibus-versionen, som er 3 bind samlet i et, så havde den også været kort. Så, søde mennesker, hvis i gerne vil læse dem, så vælg at købe et bind af gangen, det er nemmere.
Nå, men nok om det. Lad os lige kigge lidt på indholdet i bogen, som passer rigtig fint i forhold til de tidligere bind. Der er rigtig god sammenhæng mellem bøgerne, og det gør det nemt at følge med i hele forløbet. Og her spiller personerne en stor rolle, for det er dem, det hele handler om, derfor er det jo også dem, der skal holde sammen på hele historien. Hvilket de også gør, det eneste jeg efterlyser er at der er lidt mere dybde og lidt mindre ensartethed. Okay, jeg skal måske lige forklare hvad jeg mener med ensartethed. Altså, jeg synes der var lidt for meget af det samme i den her omnibus. Hvert eneste kapitel er om det samme, og der er ikke en eneste ændring. Mens alt andet har udviklet sig, har den her ting forblevet næsten det samme i begge omnibusser.

- Anna

01 april 2013

Fantastic Beasts

Titel: Fantastic Beasts & Where To Find Them - By Newt Scamander
Forfatter: J. K. Rowling
Forlag: Bloomsbury

Handling: Bogen er udformet som var det en lærebog man kunne finde i en hvilken som helst taske på Hogwarts. Ja nemlig, denne bog er er en ekstrabog til Harry Potters univers ligesom Barden Beedles Eventyr.
Der er et afsnit til hvert af de væsner man møder i bøgerne, men man læser også om helt nye væsner som ikke en gang bliver omtalt i de syv bøger.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Når man er en Potter-fan, så er da nødt til at læse de der ekstrabøger, ik? Det mente jeg i hvert fald da jeg stødte på dem i shoppen i The Making of Harry Potter-studierne! Den bedste tur nogensinde, at tage til Leavesden for at se studierne er noget man bare skal, hvis man har muligheden for det og er HP-fan. Det er så godt lavet, mega nice!
Tilbage til bogen; som passer perfekt ind i universet med min yndlingsbrilleabe. For det første passer de ting der står i bogen rigtig fint med den egentlige historie, og for det andet passer forsiden jo også rigtig fint ind i den der gammeldags biblioteksstil som der bliver brugt i både bøger og film.
Og så to små ekstra ting, en ting der gør bogen til en rigtig Hogwartsbog. Dumbledore har skrevet forordet til bogen, Harry, Ron og Hermione har skrevet små noter i bogen. De to ting gør bogen mere underholdene at læse.

- Anna