31 oktober 2013

Åh Berlin, du gør mig glad! #2




På en anden af vores gåture faldt vi over dette smukt
pyntede træ, det stod i en slags rabat. Der var blevet
gjort en hel masse ud af hele rabatten, så flot



Her er endnu et billede fra Træ-området. Til jer der ikke kan tysk, så står
der: Ingen luksuslejligheder i Mauerpark! Det handler om at flere steder
bygges der dyre lejligheder som berlinerne ikke har råd til at bo i



Vi kom også forbi Karl-Marx-Allee, og hvad er det eneste
rigtige at gøre ved vejskiltet Ja, i gættede rigtigt, posere
ved skiltet for at kunne vise at man har været der,
på trods af de blikke man får...



Min veninde var hurtig og fik bestilt billetter, så vi kunne komme ind og
se Rigsdagsbygningen. Og selvfølgelig synes berlinerne at det helt rigtige
tidspunkt for at rengøre den store glaskuppel skal være i eftersårsferien.
Men vi kom dog op på taget og kunne kigge ud over hele Berlin



Vi lærte en forkortelse, som folk fra andre kontinenter tænker om Europa: AFC - another fucking church!
Jeg har en anden for Berlin; AFC - another fucking crane!
Hvis I kigger på billedet, vil I kunne se en overload af kraner, og sådan var det over det hele.



Fernseher Turm (Tv-tårnet) er jo ikke til at overse med dets
højde og tilstedeværelse i alle tourist-shops og postkort



Og på grund af min fascination af tårnet og fordi den er et så kendt ikon
for Berlin, tog vi derop næstsidste aften og der kunne vi se ud over hele
byen, der kun var oplyst af lamper. Det er helt klart en ting jeg vil foreslå
andre at gøre en af de sidste dag. For så kan man se alle de steder man selv
har gået rundt dagene forinden

28 oktober 2013

Jalousi

Titel: Jalousi (Luxe #3)
Originaltitel: Envy
Forfatter: Anna Godbersen
Forlag: Carlsen (Under Lindhardt og Ringhof)

Spoiler Alert!
Handling: Elizabeth er igen tilbage i New York og efter den meget dramatiske ankomst har hun mest af alt brug for at trække sig tilbage og forstå hvad der er sket. Men andre ting forventes og hun må snart deltage i selskabslivet igen.
Diana bruger stadig meget tid til at finde ud af hendes følelser overfor den gifte Henry Schoonmaker og hvordan hun skal tackle hans kone, den tidligere Penelope Hayes. Jalousi er vist den rette titel til denne bog.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Jeg er nu nået så langt ind i handlingen, at jeg ikke føler, at jeg kan stoppe, før jeg har læst alle fire bøger. Jeg er godt nok ikke lige så begejstret over bøgerne, som jeg har været tidligere, og det handler nok om at jeg er ved at løbe sur i kjolerne og al den glamour som personerne er omgivet af.
Jeg vil dog give Godbersen, at hun kan holde fast i læseren, men det bunder jo, som skrevet tidligere, i at man bare må vide hvad der sker fortsat og ikke rigtig pga. selve handlingen - som faktisk går hen og lidt småkedelig. Man kan vel sige at jeg så småt er ved at vokse fra Gossip Girl-lysten - dog skal den ikke forveksles med prinsesse-lysten, der er en HELT anden!
En anden ting, jeg tror der gør, at jeg begynder at kede mig, er, at det er den samme slags plot som i de to første bøger, samme opbygning og alt. Dette giver en form for helhed, men det kan også gøre det småkedeligt for læseren. For man ved allerede hvordan historien er bygget op og på den måde ved man også ca. hvornår der vil ske noget i handlingen (ikke hvad der vil ske, bare hvornår).
Så nej, jeg var ikke super begejstret over at læse bogen, men jeg vil fortsætte og læse den sidste, så jeg kan finde ud af hvordan serien slutter.

- Anna

27 oktober 2013

Åh Berlin, du gør mig glad! #1


I Berlin stødte vi på mange
 lækre ting, som jeg vil præsentere
jer for opdelt i to indlæg

Sammen med disse to skønne piger tog vi bussen  i 7-8 timer ned til
Tysklands hovedstad, Berlin



Vi havde fundet et fedt hostel i Prenzlauer Berg,  et skønt område der ligger tæt på centrum (det her er ikke vores
hostel, det er bare et billede af en smuk vej tæt hvor vi boede)



Jeg fik selvfølgelig ondt i halsen på turen, så søndagsbrunchen bestod
bl.a. af honning med mælk



En af de ting der fylder mest i Berlins
historie er Muren, og næsten lige
meget hvor man går, er der noget,
der sender tankerne tilbage til den
tid, selvom jeg slet ikke var født
inden Murens fald

På en af vores mange gåture rundt i Berlin, stødte vi en aften på en rigtig
fin graffiti. Hvis man gerne sætte sit eget præg på byen, så er det her da
 en ret fed og rar måde



Og her afslutter jeg med en tegning af mig og den ene af mine veninder,
som er et af mine yndlingsbilleder fra turen. Jeg er så glad for at min
 anden veninde har tegnet det <3

22 oktober 2013

Boghandler i det tyske

Nu er det rigtig efterår! Og hvordan ved jeg det, tjaa, det ved jeg for nu er det slut med efterårsferie. Det er faktisk ret sørgerligt, især fordi den er i min top 3 over bedste ferier, og nu er den slut...snøft. 
Heldigvis har jeg udnyttet min ferie til fulde. Den har været proppet med hygge og veninder i Berlin.

Vi har oplevet så mange ting, der dukker nok et indlæg eller to op om det i løbet af de næste uger, og deriblandt var en kæmpe stor, skøn boghandel. Og ikke nok med at den var stor, den var så stor at der var en boghandel INDE I en boghandel!





Jeg gik bare rundt med et fjoget grin og mit kamera. Jeg kunne ikke en gang tage mig sammen til at købe en eneste bog derinde, jeg var alt for overvældet. Når jeg tænker tilbage, er det faktisk ret overraskende at jeg overhovedet kunne finde ud at tage billeder derinde og ikke kun gå rundt og sukke over alt det smukke, der var derinde.


Og så det faktum at der rent faktisk er tænkt på at sætte stemningsskabende, hyggelige stole ind i butikken, det var da jeg opdagede det, at jeg blev fuldstændig forelsket og ikke rigtig kunne andet end at stå og ligne en idiot. Jeg vil dog sige at jeg nød det hele i fulde drag.


Og lad os være ærlige overfor hinanden, kan man være andet en glad, når man er omringet af bøger?? Jeg tror i hvert fald, at det er der, jeg har nogle af mine gladeste øjeblikke. Omringet af tusinder af bogstaver, ord og historier som bare venter på at blive læst. Det er jo det bedste, er det ikke??

Knus
Anna

21 oktober 2013

Komatøs

Titel: Komatøs
Forfatter: Ronnie Andersen
Forlag: Høst & Søn

Handling: Maj er flyttet rundt i Danmark med sin mor i mange år. Nu er de så stoppet i Jylland... i en campingvogn. Jylland er ikke ligefrem det sted, Maj helst vil være, hun savner København. Og det går heller ikke langsomt før klassen finder ud af at københavneren skal lære hvem der bestemmer. Men mobning er ikke det eneste Maj skal tackle. Nææ, udover at blive mobbet og bo i en campingvogn, er hendes mor næsten altid fuld og faren ser hun sjældent, da han har det rigtig svært.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Hele bogen er jo egentlig skrevet rigtig godt, i et sprog der er meget tidssvarende og passende til målgruppen, hvilket er rigtig fedt. Det er i hvert fald noget af det, som jeg sætter stor pris ved, især når bogen skal forestille at passe til os unge. Og det gør også at der er flere unge der nok vil blive interesseret i at læse bøger som den her. At Ronnie Andersen så vælger emner, som er så store også kan optræde som tabuer, gør at man kan starte en debat. Eller i hvert fald starte nogle tanker hos læserne. Og igen er det en ting, som jeg synes er rigtig vigtig. Selvom bogen jo nok mest er til unge, synes jeg bestemt ikke, at emner skal regnes som det samme. Jeg synes bestemt at emner som; mobning, alkoholisme, vanrøgt osv. er noget der debateres, så vi kan finde den bedste måde at hjælpe folk på.

- Anna

12 oktober 2013

Ferie, ferie, ferieeee

Lige nu sidder jeg i en bus på vej til Berlin og jeg har det mega nice, for ja, det er jo Berlin for pokker!
Det er 10 år siden jeg sidst var forbi, så der vist sket lidt siden - det håber jeg i hvert fald. 

Jeg er sammen med mine to supersøde veninder og vi skal bare have en overdrevet uge med alt hvad der hører til. Og det er her jeg har brug for jer, hvad SKAL jeg bare opleve når jeg er der? Der er selvfølgelig alle seværdighederne som Brandenburger Tor, Fernseher Turm og Muren. Hvilke småting har i oplevet som i vil foreslå mig at se, det er den slags jeg leder efter nu? For vi har planlagt en del, men der er jo altid plads til mere ;)

Her er et rejsebillede med alt det jeg har med i bussen, for ja, jeg overpakker altid...altid

- Anna

11 oktober 2013

Splittet

Titel: Splittet (Slettet #2)
Originaltitel: Fractured
Forfatter: Teri Terry
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Spoiler Alert!
Handling: Selvom hun ikke burde, så kan Kyla huske mere og mere af hendes tidligere liv. Minder og tanker der egentlig burde have været fjernet, gemt væk, slettet, dukker op i bl.a. drømme.
Og så dukker hendes fortid op og konfrontere hende i form af én person, og denne person begynder at blande sig med hendes nutid, forsøger at få den gamle Kyla tilbage og få den nye fjernet.
Dette gør at hun bliver hvirvlet ind i kampen mellem Lorderne og frihedskæmperne, og på grund af dette bliver hun tvunget til at vælge.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for at sende denne bog til mig.
Weeee! Terry og Kyla er tilbage! Og endnu en gang bliver man væltet helt bagover over hendes historie. Det var en god fortsættelse, hvilket nogle gange er en sjældenhed. Det var virkelig rart at få en bog, som jeg virkelig har glædet mig til at læse og så var den faktisk god. Nu har jeg ventet siden efteråret på at næste bog ville blive udgivet på dansk, og det var et rigtig rart gensyn.
Den er generelt skrevet godt og hænger fint sammen med første bog - hvilket jo altid er nice.
Jeg var i hvert fald underholdt stort set hele mens jeg læste bogen og på nogle tidspunkter havde jeg bare lyst til at stoppe alt andet så jeg kunne få lov til at fortsætte min læsning.
Helt klart en bog jeg vil anbefale til jer.

- Anna

08 oktober 2013

Øjnene Der Ser

Titel: Øjnene Der Ser (Lying Games #3)
Originaltitel: Two Truths and a Lie
Forfatter: Sara Shepard
Forlag: Politikens Forlag

Spoiler Alert!
Handling: Thayer er kommet tilbage, efter lang tid at være den forsvundne dreng, som Emma har hørt så meget om. Men hvem er han, og hvad vil han siden han først er kommet tilbage nu? Emma, og spøgelsesudgaven af Sutton, nærer ikke meget tillid til Thayer. For er han kommet tilbage nu for at afslutte det han forsøgte tidligere, nemlig at myrde Sutton?
Og når Emma stadig udgiver sig for at være Sutton, kan hun jo være i dødelig fare. Og der er ikke mange andre mistænkte tilbage, fordi hun på det seneste har kunne udelukke en del pga. alibier. Og når hun så finder ud af at Thayer var den sidste, der så Sutton i live, well i kan jo næsten selv gætte jer til hvad Emma tænker...

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Det er klart den bedste bog af de tre jeg har læst, og det handler mest af alt om man nu kender Emma og alle de andre meget bedre og hun faktisk er begyndt at falde til i Tucson. Og det giver en helt anden ro hos Emma, der gør at man bedre kan fokusere på alt det der foregår omkring hende. Og der er jo en del.
Når man læste den var man helt fanget af handlingen og paranoiaen (det har jeg vist nævnt før ikke??) og det er jo helt ideelt. Jeg glædede mig til at læse videre og kunne nærmest ikke vente til jeg fik fri for skole, for så kunne jeg jo læse videre. Og det er jo fedt.
Men nu hvor jeg er kommet lidt på afstand af bogen, synes jeg ikke at den var så god som jeg gjorde den til. For den er lidt overfladisk på nogle måder. Jeg synes, især Emma begynder at bliver mere som Sutton, eller rettere sådan som hun tror Sutton er. Og den opfattelse Emma har af Sutton er temmelig overfladisk, derfor er det jo også svært at det ikke smitter af på måden bogen er skrevet på.
Udover det var jeg faktisk tilfreds med bogen, og hvis I har læst #1 og #2 så er i da også nødt til at læse denne, ikk??

- Anna

07 oktober 2013

En af de bedste lørdage jeg har haft

Halløj igen! I dag vil jeg ikke fortælle om hvor nedern det er at være syg. Næææ, jeg vil fortælle jer om, hvor heldig jeg var lørdag.

Lørdag morgen stod jeg alt for tidligt op, taget i betragtning af at weekenderne er til søvn, så er kl 9 faktisk tidligt. Og omkring kl 11 fik jeg fundet min iPhone og skyndte mig afsted mod Bogbloggertræf 2013.
Jeg har ivrigt læst om de andre træf der har været og drømt om at komme med til et af dem, og endelig lykkedes det! Det var en af de fedeste oplevelser jeg har haft!
Vi startede ud med at spise en rigtig skøn frokost sammen (point til Katja for at have stået for den mega lækre buffet), og jeg tror især at den pulled pork, der var blevet lavet, vakte stor lykke hos mange - jeg synes i hvert fald den var mega god.

I kender vel alle Jeopardy? Well, der var blevet forberedt et BOGJEOPARDY med diverse emner, der sjovt nok omhandlede bøger. Det var simpelthen så dejligt, aldrig har jeg oplevet så mange bognørder samlet i et rum, faktisk aldrig så mange mennesker, der kan svare på så mange bogrelaterede spørgsmål. Det gjorde mig så glad.
I pausen mellem runde 1 og 2 blev der sat kage frem. Og wow! Der var så mange forskellige slags kager. Der var en af de bedste brownies jeg har smagt, cookies, bitte små søde muffins, en slags tiramisu med bær, hindbærsnitter og gammeldags æblekage (som var det eneste jeg ikke fik smagt, for da jeg nåede til det den kunne jeg simpelthen ikke få mere ned, da jeg nok havde spist lidt for meget...)
Tak til hold 1/hold da helt op for at være så seje og vinde sammen med mig. Det kan godt være at vi ikke kunne svare på hvert eneste spørgsmål, men vi var hurtige. Yay! Og for vores hurtighed fik vi en rigtig fin 1. præmie, som i kan se på billedet herunder.


Som i kan se er mine nye ejendele
allerede flyttet ind i min bogreol

Tak til Gyldendal for første bog i Games of Thrones-serien og et par høretelefoner, som utvivlsomt skal bruges når jeg skal lytte til lydbøger på Storytel, hvor vi fik et gavekort til alle deres lydbøger i 14 dage. Apropos gavekort så fik vi også et gavekort fra MovieZoo. Også tak til naturesource.dk for the og Avilda, der også sendte nogle bøger med og her vil jeg takke for de tre første bøger i serien Drømmeværelset. Og fabel-a.dk for at støtte selve arrangementet sammen med nemlig.com (der også bidrog med et gavekort).
Til sidst vil jeg takke alle de søde blogger-piger for at være skønne og hyggelige hele dagen, det var rigtig dejligt at bruge den sammen med jer. Og til allersidst så et helt specielt stort tak til Katja, der har stået for det hele, hvilket er virkelig, virkelig nice gjort!

- Anna

Katja · Marie · Katja · Xenia · Sabrina · Rikke · Gitte · Sabina · Andra · Tanja · Ingrid · Maja · Karin

02 oktober 2013

Rygter

Titel: Rygter (Luxe #2)
Originaltitel: Rumors
Forfatter: Anna Godbersen
Forlag: Carlsen

Spoiler Alert!
Handling: Der er gået to måneder siden Elizabeth Holland, en af de mest vellidte piger hos New Yorks overklasse, omkom i en ulykke og hendes bekendte sørger over tabet.
Af den grund har den ældre mrs. Holland kun en datter tilbage og satser derfor alt på Diana, så familien fortsat kan leve et anstændigt liv, eller måske rettere et liv som der holdes i familien Hollands omkreds. Men Diana vil egentlig bare være sammen med Henry, Elizabeths forlovede, men Henry bliver ved med at afvise hende. Han tynges nemlig med skyldfølelse over Elizabeths død. Den eneste der kan se en mulighed i denne sorg er Penelope Hayes, Elizabeths bedsteveninde. Hun går endnu en gang efter Henry, koste hvad det vil.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Det er som om man kommer ind til personerne på en helt anden måde. I ved, som om man kender dem bedre i denne bog. I denne her bog begynder man at føle sig som en insider i stedet for at være den nye, der lige er kommet ind til New York. Og det er en rigtig rar følelse.
Sjovt nok er det lidt den samme følelse jeg fik i Gossip Girl, og altså det er jo ikke ligefrem fordi de to serier ligger langt fra hinanden. Selvom det foregår med hundrede års mellemrum. Men jeg er en stor fan af GG, så for mig gør det ingenting ;)
Tilbage til personerne; det virker som om Godbersen forsøger, langsomt, at få Elizabeth ud af bogen i gennem den første del af bogen, da man næsten kun hører om Diana, Penelope, Henry og Lina, og Elizabeth er nok den person jeg bedst kan lide i denne og sidste bog, derfor irriterer det mig at vi næsten ikke hører noget hende.
Men alt i alt var jeg godt tilfreds med bogen og jeg glæder mig allerede til at læse næste bog, især pga den cliff hanger, som Godbersen vælger at afslutte bogen med. Mere siger jeg ikke...

- Anna