08 december 2013

Decemberlegen #8: 2. søndag i advent - decemberbogen


Jeg har valgt at alle søndage (dvs. alle adventer i Decemberlegen) frem til juleaften bliver den dag jeg udgiver mine anmeldelser, for jeg synes to indlæg på én dag er lidt for meget. Derfor vil jeg for andet år i træk introducere Decemberbogen, noget som er min helt egen måde at køre noget jule-tamtam her på HappenStancie. Enjoy og god december!

Titel: Den Udødelige Nicholas Flamels Hemmeligheder #1: Alkymisten
Originaltitel: The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel #1: The Alchemyst
Forfatter: Micheal Scott
Forlag: Carlsen

Handling: Alle der har læst Harry Potter kender i et vist omfang legenden om Nicholas Flamel og De Vises Sten. Denne bog bygger på de legender og mange andre. I følge historiebøgerne skulle Flamel og hans kone være død i 1400-tallets Paris, men man finder tidligt ud af at dette er en misforståelse som Flamel-parret forsøger opretholde, de fandt ud af hvordan man skaber evigt liv og kan gå spillevende rundt i det 21. århundredes San Francisco. Og hvor har de så fundet ud af denne hemmelighed? Jo, det har de i Abraham Magikerens bog, også kaldet Codex, en bog fyldt med magtfulde opskrifter og besværgelser og flere profetier - nogle af disse ting der står heri er så kraftfulde at de kan udslette hele verdenen, som vi kender, derfor er der også mange der gerne vil have fat i Codex.
Under en af de mange kampe for bogen bliver tvillingeparret Sophie og Josh viklet godt og grundigt ind opgørets midte og der begynder at opstå rygter og teorier om hvorvidt disse to amerikanske teenagere er dem der bliver omtalt i bogen.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Tag lige et øjeblik til at se på forsiden. Har du det? Godt! Sig mig så; kan man sige nej til en forside, der ser så skøn ud? Okay, det var et retorisk spørgsmål (men svar gerne alligevel). Allerede fra første gang jeg så forsiden, røg serien direkte ind på min to read-liste. En læser, der har fulgt med længe, vil vide at jeg faktisk allerede har læst #1 og #2 og vil nok undrer sig lidt over bogvalget. Men, der er faktisk en forklaring: Jeg opdagede, at jeg kun har anmeldt bog #2, derfor tænkte jeg at det vil være nice at få anmeldt resten af serien, især nu hvor jeg har fået skaffet mig frem til bog #5.
At je vælger at læse en bog igen er jo allerede et godt tegn, note: jeg genlæser kun, hvis det r absolut nødvendigt, eller hvis jeg virkelig kan lide bogen. Og i dette tilfælde er det den sidste mulighed der er aktuel.
Jeg har altid været vild med myter og historie, og de her bog er fyldt med den slags! Jeg tror, at der kun er få mytologier og kendte historiske personligheder, der ikke bliver berørt i bogen. Og jeg er vild med det. Især fordi berøringen kommer i form af forklaringer på myter og andet uforklarligt. Jeg er især vild med forklaringen om global opvarmning, der forklares som De Ældstes krige (man skal fortolke lidt for at finde forklaringen, men jeg synes stadig, det giver mening).
Nej, hvor det dog kribler i mine for at begynde på næste bog, så jeg vil forlade jer for nu, for at fortsætte min læsning i "Magikeren"

- Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar