Fangirl

Titel: Fangirl
Forfatter: Rainbow Rowell
Forlag: St. Martin's Press
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬ (en ny favorit)

Bogen handler om pigen Cath, der er en kæmpe fan af fiktionsfiguren Simon Snow, for Cath drejer hele hendes verden sig om Simon og hans univers. Sammen med hendes tvillingesøster opdagede de denne herlige verden den gang de var børn, og som de lukkede sig selv inde i da deres mor forlod dem.
De har læst bøgerne et utal af gange, været udklædte til alle filmpremiererne, skrevet sammen med andre Simon Snow-fans i internetfora og som det nyeste begyndte søstrene at skrive fanfic. Søstrene er nu så gamle at de skal begynde på college, hvilket de gør sammen, men Caths søster ikke længere at dele værelse med hende og da slet ikke skrive fanfics om et univers, som hun føler at hun er vokset ud af. For Cath betyder Snow stadigvæk alt og hun er slet ikke klar til at miste ham i alt det nye hun oplever på sin skole.

Jeg tror sjældent at jeg har kunnet relatere så meget til en hovedperson som jeg har kunnet til Cath. Ligesom mig lever hun på nettet, kan være ret dårlig til at håndtere sociale situationer, hun er introvert og vigtigst af alt så er hun en fangirl! Og en stor en af slagsen. Det betød at jeg flere gang følte at jeg stod over for et spejl, som heldigvis hele tiden lavede sine egne selvstændige bevægelser for alt andet havde sgu vært for uhyggeligt.
Cath store kærlighed til fiktive personer fik mig hurtigt til at slappe af og nyde hel historien fuldstændigt og jo mere jeg læste, jo mere blev jeg forelsket i hele det univers der omgiver Cath og Rowell skrivestil.

Mange forfattere sælger fuldstændigt på sprog eller handling, men her er dette ikke tilfældet. Alt er bygget op for at få læseren til at føle noget bestemt (hvilket man i den grad gør!) og det er også klart mere interessant at opleve alle de følelser der strømmer igennem kroppen end den handling der føres. For ja, den er sød, hyggelig og fin men der er ikke meget mere i det end det. Personligt mener jeg heller ikke at den behøver mere end det, for som fangirl er det altid følelserne der er i fokus, og som titlen indikerer handler bogen sådan et type menneske.

Apropos følelser blev jeg allerede inden jeg begyndte advaret om at jeg ville ende med en form for lille mini-depression efter at have læst bogen, så under læsningen var jeg bange for at slutte. Og jo mere jeg læste, jo mere blev jeg trist over at den på et tidspunkt ville slutte - jeg kunne pludselig se meget klart hvorhen dette ville føre mig.
Jeg fik faktisk også en minidepression efter at have læst bogen færdig, lå under min dyne i 2 timer før jeg kunne tage mig sammen til at gøre noget produktivt eller i det hele taget deltage i virkeligheden igen. Jeg var nødt til at ligge i min seng i en hel del tid bare for at forstå at ingen af personerne (især Levi og Simon Snow) ikke er virkelige.

Man kan virkelig sige at mit Fangirl-eventyr har været en kort men utrolig vild følelsesmæssig rutsjebanetur - jeg synes selv at de vilde rutsjebaner er de bedste. Denne var ingen undtagelse.

- Anna