08 maj 2014

Troldkvinden

Titel: Troldkvinden (Den Udødelige Nicholas Flamels Hemmeligheder #3)
Originaltitel: The Sorceress (The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel #3)
Forfatter: Micheal Scott
Forlag: Carlsen
Bedømmelse✬ ✬ ✬  

Spoiler Alert!
Efter at have lagt Paris i ruiner må Nicholas endnu en gang forsøge at flygte sammen med Josh og Sophie og de ender op i den by i verdenen hvor Nicholas har allerflest fjender.
I byen, London, forsøger han at finde kong Gilgamesh, den skøre og meget gamle udødelige, som forhåbentlig kan oplære tvillingerne i vandets magi. Men hvis Gilgamesh, der har et voldsomt had mod Flamel, nægter at hjælpe, er deres rejse forgæves og tvillingerne bliver ikke klar til opgøret der nærmere sig mere og mere. For der er ikke længere nogen tvivl om hvorvidt Josh og Sophie er legendens tvillinger, og jagten på de to unge er nu for alvor begyndt.

Som sagt starter den ud i London og her foregår stort set hele handlingen. For mig personligt er dette en super fed location, da London er en af mine absolutte yndlingsbyer. Jeg ved det er en lille ting, men for mig betyder det en del.
London er jo en gammel by, så det er jo egentlig meget nærliggende at lade noget af historien foregå her blandt de gamle bygninger og mange myter. Og det er især al den mytologi og de kendte personligheder og guder der er tilstede i bøgerne, som jeg er vild med. Det er, efter min mening, et lækkert og interessant emne, men man bør virkelig være bare en smule interesseret i historie hvis man ønsker at læse bøgerne.
Heldigvis har bøgerne en evne til at trække læseren med sig gennem handlingen og det er meget svært at komme fri, når man først er blevet fanget. Det er noget jeg blandt andet kan mærke i takt med mængden af seriens bøger, som jeg har læst. Jo flere bøger jeg læser, jo vildere med serien bliver jeg. Det er jo ret fedt taget i betragtning af at efterfølgerne sjældent lever op til bog 1. En af de ting der virkelig tiltaler mig er nogle af beskrivelserne, der er virkelig, virkelig skønne. Det er som om man næsten kan tage hånden frem og mærke de ting der bliver beskrevet nogle gang.

En ting der desværre irriterer mig er tvillingerne og i særdeleshed Josh. Jeg synes de er ret intetsigende, i hvert fald for mig. Det ærger mig ret meget for hele det univers som de er en del af er nok et af de mest spændende og interessante jeg har oplevet.

Til sidst vil jeg advare om at hvis man har et anstrengt forhold til edderkopper, skal man nok lige genoverveje om man bør læse denne bog, for der er en del edderkoppe-action med i bogen.
//Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar