26 september 2014

SitC: Summer in the City

Jeg var i London i sommerferien. For mange vil det virke som en hel normal ting at gøre og tidspunktet spiller sjældent en særlig stor rolle, men for mig var turen nøje planlagt efter et helt bestemt event; Summer in the City. SitC er en konvention for folk der har interesse i youtube. Det er en blanding af vloggers, musikere, amatørinstruktører, seere og fans, rigtig mange fans. At tage til SitC er noget helt specielt og meget overvældende. Der er utroligt mange skrigende piger der løber rundt i håb om at få bare et lille glimt af deres yndlingsvlogger, næsten lige så mange alternative typer med hår der til sammen kan skabe den smukkeste regnbue og så er der de ansigter man er vant til at se derhjemme på sin computerskærm. De ansigter havde pludselig fået ben og flere af dem gik rundt mellem os, mens de fleste gemte sig i the green room for ikke at skabe for meget kaos og skrigeri. Deres blotte tilstedeværelse ville skabe alt for meget optøj og de sikkerhedsvagter der var hyret ville ikke kunne skabe ro og orden. Shit man, når jeg skriver dette kan jeg godt se hvor sindssygt det hele virker. Fuldstændig surrealistisk, som om de var rockstjerner eller kendte skuespillere og ikke en flok teenagere der optager film af dem selv og lægger på nettet bagefter. Og selvom jeg nu siger at jeg synes det virker helt sindssygt, så var jeg der og jeg fik taget utroligt mange billeder med disse stjerner og idoler:


Billedet til venstre: Jeg snød lidt og tog forbi det teater, hvor Carrie optræder for at møde hende da hun fik fri og hvor var hun da bare det sødeste! Det andet billede (til højre) er udsigten fra Ally Pally, hvor Summer in the City blev afholdt i år, ret lækkert!
Carrie Hope Fletcher - Alexandra Palace



Charlie (til venstre) er et af mine helt store idoler og jeg har stadig svært ved at fatte at jeg har mødt ham, talt med ham og at dette billede findes. Wauw! Billedet til højre: Søstrene her er sødere end sukker og det er ingen overdrivelse. Aldrig er jeg blevet mødt med en sådan varme og interesse fra et fremmed menneske som jeg blev mødt af med hende, Dodie.
Charlie McDonell - Dodie og Hedy Clark


Brilleaberne ved SitC. PleasantRyan (venstre), Itsamemyleo (højre) og mig, Happenstancie. Søde, søde (og pæne) drenge, der laver nogle af de fedeste videoer.
Ryan O'Connor - Myles Wheeler


Flere skønne mennesker som jeg bruger utroligt meget af min tid på. Jeg vil ikke sige at jeg spilder den, jeg synes nemlig at hvis en stund er nydt er den blevet brugt på en god måde. Dog vil jeg også tilføje at jeg nok egentlig bruger lidt for meget tid på sitet og det forhindrer ofte min læsning. Ups. 
Beckie0 (højre) er jeg først faldet over inden for de seneste måneder (hvorimod jeg har set flere af de andre i mange år), men ikke destomindre er jeg faldet pladask for hende. Hun taler åbent om hendes hårlidelse og har en interessant tilgang til mange ting (link).
Jason Viohni - Rebecca 'Beckie' Brown


Hazel (venstre) er sammen med Tim (højre) nogle af de youtubere, der ud over at vlogge også laver kortfilm. Begge laver nogle ret fede videoer, dog er begge mest til at lave vlogs og snakke om diverse ting, der falder dem ind.
Hazel Hayes - Tim Hautekiet


Til venstre: Bethan er en virkelig dygtig sanger, som jeg har utrolig meget respekt for. For ikke nok med at hun synger, så taler hun højt om det at have lavt selvværd og føle sig grim og andre sager der handler om at være en pige. Det jeg husker bedste ved mødet med Chai er at jeg var den absolut sidste der fik lov til at møde ham inden vi alle blev smidt ud af Ally Pally, da eventet netop var blevet afsluttet. Jeg kan huske at jeg var super træt og tung i hovedet på grund af den forkølelse jeg var ved at udvikle mig. Men han var sød og tog sig tid til at møde mig og lave en hilsen til min søster.
Bethan Leadley - Charlie 'Chai'


Fire drenge jeg ville ønske jeg havde mødt, men dette var det tætteste jeg kom på dem i løbet af weekenden. Det gjorde mig faktisk mere trist end jeg havde troet. 
Daniel 'Dan' Howell & Philip 'Phil' Lester - Jack Howard & Dean Dobbs

Jeg havde to meget, meget skøre, hektiske, overvældende og helt igennem dejlige dage til SitC og hvis jeg har pengene næste år, så tager jeg afsted igen. Især fordi jeg elskede den del af SitC der består a at møde nye venner, for det gør man. Især hvis man, lige som jeg, er alene, for i youtube er ma sjældent alene og hvis man sidder ved siden af nogen er det ikke mærkeligt at begynde en samtale. For vi er der jo alle for det samme og har nogle af de samme interesser, så hvorfor ikke tale sammen om noget der fylder meget i begge vores liv? Jeg elsker den indstilling og det er da også den der har gjort at jeg er husker tilbage til dagene med et smil.

Ser I youtube på fast basis? Hvis ja, hvad ser I og følger I nogle seje youtubere? Hvis nej, hvorfor ikke?

//Anna

2 kommentarer:

  1. Fedt du har mødt Carrie.. Hun virker så sød.. Har fulgt hendes youtube kanal i længe :)

    Kan også godt lide Charlie og Jack Howard.
    og Jacks gap..
    Ser også en del andre.. Blandt booktubers kan jeg godt lide Little BookOwl.
    jaaa.. der er så mange.. det er som du siger.. de tager lidt af ens lesetid xD
    nogle gange nok måske lidt for meget :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mon ikke! Det er på nogle punkter lidt ærgerligt, men samtidig bliver man jo faktisk glad af at se deres videoer. Little BookOwl? Hende kendte jeg faktisk ikke, great nu er der endnu mere til at fjerne læsetiden ;)

      Slet