24 februar 2015

Top 10 Tirsdag - Heltinder

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er mine ti (læs: syv) favorit heltinder. Før jeg begynder på min liste føler jeg det er nødvendigt at specificere hvilken definition jeg har valgt at følge.
En kvinde, der beundres for hendes mod, fremragende bedrifter eller ædle egenskaber.

1. Katniss Everdeen
The Hunger Games-triologien. Jeg synes egentlig Katniss er et stædig og forstokket pigebarn, men det faktum at hun "ofre" sig for sin lillesøster på grund af den store kærlighed Katniss nærer til hende, synes jeg er utrolig smuk og respektere jeg ekstremt meget.

2. Pippi Langstrømpe
Pippi Langstrømp-historierne. Ofte bliver Pippi overset til fordel for unge piger fra nyere litteratur, men Pippi er jo faktisk en af de sejeste piger man kan finde. Selvom hun da bestemt også kan være anstrengende, er hun i bund og grund en af de allermodigste og ædle piger der er finde.

3. Hermione Granger
Harry Potter-serien. I mange år var Hermione mit helt store idol, som jeg virkelig kunne identificere mig med, præcis lige så meget som dette lyder som en kliche. Hun er super intelligent, god, rar og mega sej (tør man gøre de ting som hun har, så er mang helt bestemt sej).

4. Anna
Den Fredløse. Det er svært ikke at være vild med den måde Anna tør at være sig selv og egentlig gør det med den største selvfølge. Hun er så mega sej at hun trodser mange normer for at være sej selv, selvom hun møder stor modstand næsten allerede på side et fra sin egen søster.

5. Lucy Pevensie
Narnia-beretningerne. Lucy er nok en af de mest cool små piger jeg har læst om. Hun er den første der finder vejen til Narnia og tager derefter, sammen med sine søskende, kampen op mod den onde snedronning derudover mister hun aldrig troen på Narnia.

6. Anne Shirley
Anne fra Grønnebakken-serien. Anne er den særlige slags menneske som man enten elsker eller hader. Jeg forelskede mig ret hurtigt i hende. Hun er altid oprigtig, hvilket bestemt er dejligste egenskaber, i hendes tilgang til alt, selvom dette godt kan gå hen og spænde ben for hende.

7. Liesel Meminger- The Book Thief
The Book Thief. At gemme en jøde i sin egen kælder der befinder sig i et hus i Det Tredje Rige, stjæle bøger for de nazistiske bogbrændinger er så ekstremt modigt at det næsten er svært at beskrive.

Hvilke litterære heltinder er jeres favoritter? Er nogle af mine i blandt eller er jeres helt anderledes?

17 februar 2015

Top 10 Tirsdag - Problemer med Bøgerne

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti problemer jeg har med mine bøger.

1. PLADS!
Alle har dette problem. Der er simpelthen aldrig plads nok til alle de bøger man ejer. Hvis man dog er en af de få heldige der rent faktisk har plads, er det af to grunde enten fordi man lige har sorteret ud af sine bøger eller fordi man har fået bygget en ny hylde eller reol til opbevaringen af skattene.

2. Hvilken orden?
Alfabetisk, farve, læst/ulæst eller forlag. Det evindelig spørgsmål der piner mig. Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig og inden for det sidste år har jeg vist forsøgt mig med alle fire sorteringer. Jeg har dog valgt at holde mig til læst/ulæst indtil jeg får mere plads til mine bøger, det er simpelthen den nemmeste måde at overskue det hele på.

3. Forbrug af pengene, tøj, cafe eller bøger?
For tiden er min eneste indtægt SU og det ved vi alle er noget relativt småt noget og ikke alle behov man opbygger kan blive dækket, derfor bliver man nødt til at vælge. Vælge mellem den smukke kjole i tøjbutikken eller en bog der lyder ekstremt skøn i boghandleren.

4. Taskeplads
Tidligere løb jeg altid ind i et problem når jeg skulle ud og have en taske med, der var nemlig sjældent plads til en bog i min ellers så fine taske. Efter noget tid med dette problem fandt jeg ud af altid at sørge for at købe en taske der har plads til en bog af standardstørrelse. Nogle gange løber jeg dog stadig ind i problemet, når jeg har pakket lidt ekstra i min foretrukne taske.

5. So many books, so little time
Med min skolegang og andre sjove projekter jeg har kørende her og der er der ikke altid megen tid tilbage til min læsning i hverdagen. Bøgerne bliver ikke lige så hurtigt sluggt som de blev en gang, tilgengæld bliver min læsetid skattet langt højere nu end før i tiden.

6. Paperback og hardpack
Jeg har flere gange oplevet at købe nogle bind i en serie som hardback og så senere få den resterende del af serien som paperback. Selvfølgelig er det fedt at have hele serien, men det skærer mig i øjnene at se ujævnhederne. Det ser bare ikke lige så flot ud med blandingen som hvis de alle var den samme type bog.

7. Bogmærkedilemmaet
Som så mange andre bogentutiaster har jeg også en bunke bogmærker og det medfører altid en svær beslutningsproces. Det lyder dumt nu hvor jeg skriver det ned, men jeg er sikker på at der er flere der kan relatere til dette ret svære problem.

8. Priorteringen i læsningen
Jeg har omkring hundrede bøger på mit værelse som jeg endnu ikke læst og det er helt utroligt svært at vælge hvilken bog man skal læse når den seneste er afsluttet. Der er simpelthen for mange muligheder at vælge i mellem!

9. Hvilken udgave?
Der er så smukke udgaver af mange bøger, den ene finere og smukkere end den anden. For dem der ikke enhver af disse udgaver er der et problem i hvilken af de mange bøger man skal vælge. De fysiske boghandlere gør valget nemmere, men bevæger man sig rundt på nettet er mulighederne næsten uendelige.

10. Folks opgivende udtryk...
...når jeg endnu en gang har forelsket mig i en bog og ikke kan stoppe med min blanding af ellevild plapren, hoppen/dansen på stedet på grund af min begejstring og den næsten bekymrende måde jeg holder bogen, som var jeg bange for at nogen skulle tage den og løbe væk.

Har I lignende problemer? Eller er det måske nogle helt andre problematikker I forsøger at tackle?

13 februar 2015

Læs for en god sag


Den 15. februar er det den internationale børnekræftdag og i den sammenhæng har Line fra MoonStarwolf's Bokverden fundet på en måde at vi bogbloggere kan deltage i at sørge for mere opmærksomhed til denne forfærdelighed. Læsemarathonet Les for en god sak foregår hele dagen den 15. februar og ideen er ikke at ruinere os alle og skabe fokus på den mængde penge vi hver især donerer, nærmere at skabe opmærksomhed på de der forsøger at gøre en forskel.

Du kan selv bestemme hvor meget du giver og hvor længe du vil læse for sagen. Det handler bare om at være med og at få endnue flere med. Om det er 1 krone per side, 10 kr per kapitel eller måske 100 kr per bog. Det er fuldstændig op til dig, det vil bare være fedt hvis du vil deltage. Som Line siger; "Det vigtigste er at vi står sammen. Hvis vi er mange der hver giver lidt, bliver det meget til sidst og vi er med til at gøre en forskel."

Line bor i Norge og der hedder foreningen Barnekreftforeningen, i Danmark har den et andet navn; Børnecancerfonden. Ideen er den samme - at hjælpe børn (og deres familier) der lever med kræft. Det handler ikke kun om det videnskabelige men også om at finansiere de såkaldte forkælelseslegater, der sørger for at børnene får mulighed for underholdning og ture.

Vælger I at deltage kan I sprede ordet om Lines læsemaraton Les for en god sak via #lesforengodsak, selv hvis ikke selv deltager må I rigtig gerne sprede budskabet om sagen via samme hashtag.


10 februar 2015

Top 10 Tirsdag - Romancefornemmelser

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti ting man vil have mere af når det kommer til kærlighedsromaner. Dette er det perfekte emne til at varme op til enhver håbløs romantikers yndlingsdag, Valentinsdag.

1. Kærlighed mellem to fra det samme køn
Det gør lidt ondt at skrive dette. Forstå mig ret. Jeg er på ingen måde imod homoseksuelle forhold, tværtimod, derfor er det ubehageligt for mig at skulle nævne det som noget særligt, da jeg fuldt ud mener også denne slags kærlighed bør være en selvfølge.

2. He loves me, he loves me not
Jeg hader det, men man kan ikke være foruden. Det er noegt af det der trækker kærlighedsroman ud, så man når at overveje hvorvidt man har lyst til at fortsætte, men det er også denne virkning der får læseren til at forelske sig i 'ham'.

3. Den undervurderede kærlighed
Når det stille og roligt falder i hak på en helt naturlig måde uden den krævende opmærksomhed som ofte er at finde i denne genre, kan jeg ikke lade være med at smile. Det er utroligt fint at se kærlighed udfolde sig mellem linjerne uden storslåede seranader eller andre lignende ting for at bevise sig værdig til den andens kærlighed.

4. Kærlighed mellem to forskellige arter
Her taler jeg selvfølgelig om især sci-fi men da helt klart også om fantasy. Jeg er vild med at læse om hekse der forelsker sig i trolde eller om et menneske der danner par med en fra Mars (hvis der da er liv deroppe, haha).

5. Twilight
Jeg veeeed godt at det ikke er socialt anerkendt at kunne lide Twilight, men jeg er stadig en sucker for i særdeleshed bog et. Der er noget over de cheesy replikker og den teenage-agtige adfærd der er at finde hos alle karaktererne, som gør det stærkt vanedannende at læse.

6. Smukke, tiltrækkende, intelligente fyre
Hvis jeg havde været af hankøn der havde skrevet dette om piger, ville jeg have fået en flok meget offensive feminister på nakken, men selv der mener jeg der er noget sandhed i det. Vi elsker alle den type der kan beskrives med disse tre adjektiver, og det er fjollet ikke at sætte pris på det, så længe man også kan bevæge sig ud over dette.

7. Sommerkærlighed
Der er ikke noget som en god sommerromance, der får én til at forestille sig hvad man selv kan få ud af denne skønne tid, med fine kjoler og mange timers varme og sol. Det er jo den perfekte tid til drømme sig lidt væk og samtidig få en smuk kulør.

8. Sidehistorien
Lige meget hvor meget jeg elsker en god kærlighedshistorie, så kan det blive for meget at det fyldes med hjerter og lyserøde skyer, derfor synes jeg ofte det er skønt når kærligheden trækker sig tilbage og bliver en mindre del af historien i stedet for hovedparten.

9. Oldies
Her mener jeg rigtig, rigtig gamle. De originale, der har inspireret de nye forfattere med at skrive deres historier. De, der på trods af deres alder har trodset tidens glemsel og stadig bliver husket i det 21. århundrede. Som Romeo & Julie, Mr. Darcy & Elizabeth Bennet og Robin Hood & Lady Marian.

10. Hjertevarme beskrivelser
En god kærlighedshistorie er ikke komplet uden den forelskede beskriver drømmefyren/-pigen ned til mindste krølle, fregne, bevægelser eller hvad der end gør at denne karakter bliver mere forelsket. I grunden betyder jo flere adjektiver og beskrivelser, fyldt med kærlighed, der er desto større mulighed for at læseren også forelsker sig i den beskrevede person.

Hvad synes I der er essentielt for en kærlighedshistorie? Er nogle af mine faktorer magen til jeres? Har I tilføjelser til min liste?

Glædelig valentinsdag på forskud, jeg håber I kommer til at nyde den med nogen I holder af!

08 februar 2015

Med NUBB i Stavanger


For ca. en halv uge siden drog jeg endnu en gang mod den mere nordlige del af Skandinavien for bl.a. at mødes med nogle af de andre i NUBB-projektet samt at deltage i Nordisk Børnebogskonference (NBBK). Og endnu en gang viste det sig at være en både fantastisk og uforglemmelig tur.

Tirsdag eftermiddag tog jeg flyet mod Stavanger sammen med flere andre litteraturfolk. Da jeg steg af flyet og gik mod ankomsthallen hvor min chauffør (hvor er det dog mærkeligt at skrive dette...) skulle stå og vente på mig mødte et helt absurd syn mig. Der stod ganske vist min chauffør, men han var ikke alene. Der stod børnebogsillustratoren Rasmus Bregnhøi (tror jeg...) og ingen ringere en Kenneth Bøgh Andersen. Den halve times køretur fra lufthavnen til byen var helt uvirkelig for mig, da disse to professionelle mænd begyndte at udspørge mig om hvorfor jeg var der. Hvem der stod bag projektet og hvad det var. Hvad min blog hed. Jeg har ikke megen erindring af hvad jeg fik fremmumlet i min blanding af rejsesyge, nervøsitet for morgendagens oplæg og det starstruck jeg var blevet ramt af i det jeg så Kenneth.

Desværre havde jeg ikke meget tid til at sludre med de to seje mænd, snart var i Stavanger og vi blev sat af hvert vores sted i byen. For mit vedkommende var det ved Sølvberget Kulturhus hvor jeg skulle deltage i et NUBB-møde og bagefter deltage i en såkaldt festkvell, der basically var en stående buffet med ulighed for at mingle. Ikke særlig sjovt når man er elendig til at smalltalke og næsten alle omkring dig taler forskellige afarter af norsk. Heldigvis var der nogle få kendte ansigter mellem og et enkelt nyt. Søde Line fra den norske bogblog MoonStar's Bokverden (se billede foroven) og jeg faldt hurtigt i snak og blev ved med at tale om alt muligt indtil jeg skulle hjem dagen efter.

Tirsdag aften var skøn i forhold til onsdag. Onsdag var næsten et helvede for mig og ingen andre end mine tætte familie og venner har fået dette at vide før nu. Jeg lider af slem præstationsangst og den var allerede blevet trigget da jeg steg på flyet dagen forinden og blev kun forværret som tiden skred frem. Efter den tur er talemåden "ikke kunne lukke et øje hele natten" blevet langt mere forståelig for mig, for jeg fik ikke mere end sammenlangt 3-4 timers søvn den nat og maximum 1 times sammenhængende søvn. Da jeg som det første, da jeg (endnu en gang) slog øjnene op omkring kl 8, røg ud for at kaste op, var jeg bestemt i tvivl om jeg kunne gennemføre det oplæg jeg havde sagt ja til. Hvad fanden havde jeg tænkt på?

Morgenmaden og tiden inden jeg checkede ud var som en døs, det meste af den foregik i min seng hvor jeg forsøgte ikke at blive ramt for slemt af et angstanfald, og selvom jeg havde en kvalme og lignende symptomer som jeg ellers kun har oplevet op til eksamner, så kom angstanfaldet ikke i allerværste grad. Hurra! Selve oplægget gik som smurt og jeg kunne meget stolt gå fra scenen og for første gang nyde mine omgivelser og de skønne ting jeg havde oplevet. Selv nu, næsten en uge efter NBBK kan jeg ikke lade være med at smile blandet med stor mængde stolthed, når jeg mindes turen. Min viljestyrke (læs: stædighed) var stærkere end angsten og jeg gennemførte noget, som jeg var ekstremt tæt på at bakke ud af. Pissestolt er vist det ord der dækker min tur bedst. Nu kan resten af verden bare komme an...i hvert fald mens jeg svæver rundt på denne lyserøde sky skabt af sejr.




03 februar 2015

Top 10 Tirsdag - ulæst i YA

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti bøger man ikke har læst ind i en given genre. Jeg er jo en lystig YA-læser, men selvom elsker at læse bøger fra denne genre er der mange bøger jeg endnu ikke har læst.