29 september 2015

TTT - hvis du kunne lide...

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er anbefalinger. Det vil sige anbefalinger til en anden bog der minder om en af dem du allerede er helt vild med.


1. The Fault in our Stars - Eleanor Park
To unge mennesker møder hinanden og begynder at bonde over hvad de har til fælles. Dette er kort sagt hvad bøgerne begge handler om, men selvom de lyder ens, er de det langt fra. Eleanor & Park bevæger sig i en noget anden retning end Greens bog.


2. Anna and the French Kiss - The Statistical Probability of Love at First Sight
Begge bøger har lidt af den her fluffy fornemmelse tilsat en ellers ret klassisk kærlighedshistorie hvilket gør dem hyggelige og medrivende at læse. Derudover indvolverer begge bøger amerikanere samt Europa og det er bestemt ikke et dårligt match.


3. The Hunger Games - Uglies
I Hunger Games er det Katniss - takket være filmene - især den person folk er vilde med. Hun er cool, går ikke på kompromis og tager kampen op mod en "regering" der er magtliderlige og ikke interessere sig for befolkningen. Det er lidt det samme der møder læseren i Uglies.


4. Det Lille Hus-serien - Den lille gård i bjergene
Er man vild med Laura Ingalls historie, vil man bestemt også kunne lide Den lille gård i bjergene. Grunden? Serien handler om Rose Wilder, Lauras datter, efter den lille familie bestemmer sig for at flytte til Mansfield, Missouri.


5. A Game of Thrones - Some en Skygge
Jeg har lige læst Som en Skygge færdig og mens jeg læste den havde jeg svært ved ikke at sammenligne med A Game of Thrones, for begge bøger har flere af de samme elementer med. Især den konstante mistillid til alle karakterer og endda til forfatteren selv er noget der går stærkt igen i begge bøger og er klart også et af de mest spændende virkemidler.


6. Luxe - A Hundred Summers
Jeg har læst min del af bøger om den amerikanske overklasse og var især vild med dem der involverede kærlighed fra flere årtier siden. Særligt disse to har lidt af det samme over sig. Jeg ved at de fleste allerede har læst Luxe og jeg ved også at mange har været vilde med den, hvis det er tilfældet for dig kan A Hundred Summers være den næste lignende bog du kan læse.


7. Looking for Alaska - Stargirl
Er du ude i at ville have flere historier om den klassiske (kedelige) outsider der møder en pige som er så anderledes at det umuligt er set før, så er Stargirl bestemt et kig værd. Det er selvfølgelig kun hvis du ikke er fast besluttet på først at læse John Greens andre romaner.


8. Divergent - Delirium
Dystopier er fortsat relativt populære, så derfor har jeg ikke kun ét sæt dystopia-anbefalinger på min liste. Modsat forrige sæt handler disse bøger mere om det at være anderledes og accept. De tager temaerne op på to forskellige måder, men ens for dem begge er at man som læser får lov til at sukke over skønne fyre.


9. Fangirl - The Summer I became a Nerd
Jeg vil medgive at det måske er at strække den lidt at sige at disse to bøger har mega meget til fælles, vil jeg alligevel putte dem i samme boks. De taler nemlig samme sprog; nørd, og jeg vil vove at påstå at de fleste nørder vil kunne sætte sig bedre ind i hovedpersonernes glæder end så mange andre karakterer.


10. Speak - Komatøs
Det handler om at bryde tabuer og det gør man mest ved at tale om det. Laurie Halse Anderson er en forfatter som mange allerede har stiftet bekendskab med, men inden for vores egne landegrænser har vi en forfatter der forsøger sig med det samme. Ronnie Andersen.

Hvilke anbefalinger har I til bøger som de fleste allerede har læst, eksempelvis Twilight eller Harry Potter? Er der nogle af mine foreslag hvor I selv har en bog der passer bedre?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar