Titel: Hans og Grete | Forfatter: Neil Gaiman | Illustrator: John Kenn Mortensen | Forlag: Høst & Søn | Udgivelsesår: 2015 Sidetal: 48 | Anmeldereksemplar
Vi kender alle historien om de to søskende der bliver efterladt helt alene inde i en stor skov. Det virker nok lidt underligt at et så makabert eventyr om svigt og ondskab, fascinerer mig så meget, men ikke desto mindre er Hans og Grete blandt mine ultimative favoriteventyr. Jeg tror det har noget at gøre med at min mormor læste det op for mig næsten hver gang jeg, som lille, overnattede hos hende og min morfar - flere gange blev eventyret endda til en blanding af de klassiske, tyske vendinger og de oversatte danske, hvilket er et tilbagevendende tema ved oplæsningen af Grimms eventyr hos dem, men nok om det. Nu hvor jeg har gjort det klart for jer, og mig selv, er det vel på ingen måde uforståeligt at jeg så gerne ville læse denne udgave omskrevet af en af mine favoritforfattere; Neil Gaiman.
Eventyret var lige så godt som altid og jeg blev suget direkte ind i fortællingen for hvem ved hvilken gang. Desværre havde jeg lidt svært ved at finde Gaiman mellem træerne i Hans og Gretes skov og sikke da en skuffelse det er at stå over for manglen af den ellers så skønne gaimanske magi. Især når det bestemt er så tydeligt at se at der er blevet brugt en hel del krudt på denne udgivelse - nok lidt af de samme grunde som mine for at læse den. Derfor er det også ekstra ærgerligt at eventyret ikke levede op til denne del af forventningerne når der er tale om så stærkt et team. Heldigvis, kan man vist sige, er alt efterarbejdet, tegningerne, siderne osv, i top.
Tegningerne er skønne, men siderne i sig selv er også ret spektaktulære. Tykke, lækre sider som i stedet for at være den typiske hvide farve har fået en lys bun farve, der giver historien en mere eventyrlig stemning. Mortensens smukke tegninger tilføjer en stor del af den dystre, smukke eventyrstemning der er at finde i hele bogen, men som nævnt tidligere er der for mig ikke meget Gaiman at se, derfor er det ekstra fedt at tegninger passer så godt til. De kombinerer flere af de elementer vi kender Gaiman for og det vejer bestemt op for den manglende gaimanske tekst. Heldigt at tegningerne så er så skønne at det er svært at se sig træt!
Eventyret var lige så godt som altid og jeg blev suget direkte ind i fortællingen for hvem ved hvilken gang. Desværre havde jeg lidt svært ved at finde Gaiman mellem træerne i Hans og Gretes skov og sikke da en skuffelse det er at stå over for manglen af den ellers så skønne gaimanske magi. Især når det bestemt er så tydeligt at se at der er blevet brugt en hel del krudt på denne udgivelse - nok lidt af de samme grunde som mine for at læse den. Derfor er det også ekstra ærgerligt at eventyret ikke levede op til denne del af forventningerne når der er tale om så stærkt et team. Heldigvis, kan man vist sige, er alt efterarbejdet, tegningerne, siderne osv, i top.
Tegningerne er skønne, men siderne i sig selv er også ret spektaktulære. Tykke, lækre sider som i stedet for at være den typiske hvide farve har fået en lys bun farve, der giver historien en mere eventyrlig stemning. Mortensens smukke tegninger tilføjer en stor del af den dystre, smukke eventyrstemning der er at finde i hele bogen, men som nævnt tidligere er der for mig ikke meget Gaiman at se, derfor er det ekstra fedt at tegninger passer så godt til. De kombinerer flere af de elementer vi kender Gaiman for og det vejer bestemt op for den manglende gaimanske tekst. Heldigt at tegningerne så er så skønne at det er svært at se sig træt!
✬ ✬ ✬ ✬ ✬
Dejlig anmeldelse, Anna.
SvarSletSikke nogle fine billeder!
SvarSletJeg må virkelig snart få læst den! <3