03 december 2015

All I Know Now | Decemberbogen




Titel: All I Know Now | Forfatter: Carrie Hope Fletcher | Forlag: Sphere | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 322

Jeg havde ellers svoret at jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde skulle røre og da slet ikke læse en hel selvhjælpsbog, men det var før miss Fletcher besluttede sig for at udgive netop sådan en bog. Den omhandler flere aspekter af det at være ung og usikker på sig selv og Carrie forsøger i bedste storesøsterstil at komme med velmenende råd ligesom dem hun tit og ofte har på sin tumblr. Carrie er endnu en af de mange youtubere der har fået en kontrakt med et forlag og ligesom så mange af de andre youtubere har hun også skrevet en selvbiografi blandet med en del råd til læseren. Forskellen mellem hende og de mange andre er at Carrie er et af mine helt store idoler - blandt andet fordi hun forstår at opretholde et vist niveau uden at fremstå hverken arrogant eller fjern overfor hendes mange seere. Det er en kæmpe præstation, hvilket også er tydeligt hvis man sammenligner med de mange kanaler på youtube.

Jeg havde meget blande følelser da jeg læste bogen og der ligger rigtig meget til grund for det. Som "fan" er det sjovt at læse flere af de historier hun har tilføjet i bogen men ellers aldrig har fortalt især fordi det så tydeligt er skrevet af hende, Carrie. Men selvom jeg til dels ser op til hende forhindrer det mig ikke i at være kritisk overfor hvad hun laver. Blandt hendes fans, her regner jeg mig ikke som en af dem, går hun under titlen 'honorable big sister' idet at hun går op i at komme med kærlige råd til de der skriver til hende, noget hun også gentager i denne bog. Mange af hendes råd er proppet med morale og god samvittighed i så stor grad at det næsten bliver for helligt for mig. Det hele er så korrekt at det næsten bliver kedeligt, men igen, kan hun skrive andet? Ikke rigtig, vel? Hun skriver det rigtige og det der forventes af en person med den form for indflydelse hun har. For det er en bog der berører flere emner der i den grad er aktuelle for alle teenagere - i hvert fald dem jeg har haft æren af at møde. Man kan så heldigvis se at der tænkt meget over hvad der bliver sagt og at der bliver opfordret til både god og livsbekræftende adfærd frem for det destruktive. Og det er især her Carrie score op til flere stjerner hos mig, selvom jeg egentlig ikke var særlig tilfreds med hvad jeg læste.

✬ ✬  ✬